Den skønne sangerinde Julie Berthelsen skriver den 12/5-14:
JuliBmaj2014 Jeg er med på Indre Barn Kursus hos Sanne. Sanne er min veninde, og jeg har fulgt hendes arbejde og hendes udvikling gennem et stykke tid og altid været inspireret af det. Hun har hjulpet mig mange gange med at se tingene anderledes og altid husket mig på at kigge indad. Da Sanne fortalte mig om dette kursus reagerede jeg hurtigt og roste hende for tanken og ideen. Jeg synes i den grad at det var fedt og ikke mindst tænkte jeg at det ville være en god ting for mig at være med i. Det kan være så svært at se indad, fordi det logisk nok altid er nemmere at lade være og blive ved med, på hver vores individuelle måder, at kigge udad, læs: pege fingre af andre eller værre ,- skyde skylden videre. Og igen er det slet ikke altid så simpelt. Klik HER for at læse mere.

Den kære skønne Coach Maria Cymborski blogger om dette kursus:
Vi er kommet til modSjov#1ul 2 på ” Lær at forstå, håndtere og heale dit indre barn ” forløb hos Sanne Otilia Philipson. Første modul brugte vi på at få klarhed over hvor vi står lige nu. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? og ikke mindst hved har vi taget med os fra vores forældre og gjort deres værdier og egenskaber til vores egne.  Sanne gjorde os klart at vi ikke måtte gå ind og analysere på de svar vi fik. Vi skulle ” bare ” registrere. Når jeg skriver “bare”  skyldes det, at det ikke er så let for mig ikke at finde en forklaring på hvorfor?

Vi skriver vores egen historie. Det giver jo både en stor frihed, men kan også virke begrænsende fordi der er frit valg på alle hylder. Det kræver dog, at vi er bevidste om og acceptere hvad vores baggage indeholder. Her på modul 2 arbejder vi med at acceptere vores historie, vores udgangspunkt og de mønstre der ikke længere gavner den vi er.  Vi skal ikke identificere os med den.

Den kære skønne Coach Maria Cymborski skrev også:
Jeg har længe tænkt på, at jeg gerne vil lære mit indre barn bedre at kendSjov#1e. Jeg er nysgerrig efter at vide mere om de sammenhænge der er i mellem følelser, tanker, kropslige symptomer set med spirituelle briller. Jeg er flere gange stødt på indre barn arbejde – men jeg har haft svært ved, ned på celleplan, helt at kunne forstå hvordan jeg kan bruge det som et værktøj til selvudvikling. Hvad er det for en størrelse” det indre barn” og hvilken rolle spiller det i forhold til hvordan vi lever vores liv. På godt og ondt.

Universet har hørt min bøn, og har landet Sanne Otilias Philipsons super lækre online kursus ” Lær at forstå, håndtere og heale dit indre barn” ned i min turban. Jeg har aftalt med Sanne at jeg vil blogge om min oplevelser og indsigter jeg vil få i mens forløbet er i gang.

Jeg kan ikke få mine arme ned af bar begejstring. Sanne´s kurser er altid fyldt til bristepunktet med værdi. Der er lydfiler, worksheets, healing og et fællesforum. Det særlige ved dette online kursus er, at vi på holdet skal mødes i juni. Og jeg glæder mig allerede. Klik HER for at læse mere.

Den skønne (snart Doula/spirituel jordemoder) Iben Haaeman Auerbach
Blogger også om det som sættes i gang i hendes indre, mens Iben går på mit indre barn forløb.

Iben skriver at hun er super glad for at være kommet i gang med at blogge og skriver du er hjertelig velkommen til at kigge forbi hendes blog som er her

Pernille Gormsen skriver den 8 maj:

Følelsen af at være forelsket…

pernille gormsenÅrh, for pokker da, sidder her og smiler… jeg har lige opdaget at det har regnet hele dagen, det har været trist og kedeligt og alligevel har der været solskind lige her på min lille plet i dag…

Det har været et par hårde dage med alle de erkendelser der er regnet ned over mig efter at have lyttet til Sannes lydfiler, som blandt andet har omhandlet dramaer!!!

Arh, tænkte jeg, da jeg gennemgik materialet – her er vist ikke meget at komme efter for mig…. DRAMAER, dem er jeg da altid gået langt uden om, kan slet ikke forstå at folk overhovedet gider bruge energi på at skabe alle de dramaer… Så dramaqueen, den kan jeg vist ikke tage på mig…

Men hold nu op en brat opvågning jeg fik, da jeg læste lidt videre og hørte lydfilen… for er der noget jeg er, så er det da en DRAMAQUEEN, med fjerboa og afskylig make-up…. Ikke på den der måde hvor jeg farer i flæsket på den der står nærmest – næh nej jeg farer lige direkte i flæsket på mig selv – indtager offerrollen. Helt opslugt af at fortælle mig selv hvor synd der er for mig og hvor dum de andre er… så opslugt at, jeg slet ikke lægger mærke til at, jeg bliver kort for hoved, irriteret, mut og surmulende svare hvis ikke jeg kan blive fri for at svare… Klik HER for at læse resten

Den 2. maj skrev Pernille dette:

Om at turde stå ved sig selv

Kender du det, i en stille stund er der noget i dig der røre på sig… utilfredshed, tristhed, utryghed, frygt… eller blot en følelse af at noget ikke heeeelt er som det burde være… men hvad??

Den der følelse af at være helt forkert har de sidste mange år været min tro følgesvend. Og dem som allerede kender mig ved at jeg har brugt oseaner af tid og energi på at finde ud af hvad jeg skulle… jeg begejstres ofte, nye ideer kommer væltende, armene er over hovedet og jeg tænker YES nu er den der… nu ved jeg hvad jeg skal være “når jeg bliver stor”, for dernæst at falde 100 meter i dybet, slå krøller på mig selv, opgive det hele og tænke det er også bare mine skøre ideer…. LIIIGE indtil jeg får en ny åbenbaring!!!!

Jeg har altid tænkt “hvor ville livet dog bare være meget nemmere hvis bare jeg vidste hvad jeg ville” men lur mig om ikke godt jeg ved hvad det er jeg vil. Sådan helt ned i den dybeste afkrog ved jeg det vist godt hvis blot jeg turde mærke efter hvis blot jeg turde være ærlig over for mig selv.

Problemet med mig er bare at jeg er sådan en pokkers “pleaserrumpe”. Da jeg var hende den lille søde Pernille vidste jeg da godt hvad hvem jeg var og hvad jeg skulle… men jo ældre jeg blev jo længere blev hende den søde lille Pernille glemt og gemt væk i jagten på passe ind. Klik her for at læse resten som er nederst på bloggen.