Ikke at være som andre ♥

Iben Haeman Auerbach 52 år
I skrivende stund Mor til fire dejlige børn der alle er voksne og Mor til to pragtfulde plejebørn. SvigerMor til fire skønne svigerbørn. Mormor til tre og Farmor til to helt og aldeles vidunderlige børnebørn, hvorom hele mit liv drejer sig om.

Supersensitiv / super følsom har jeg altid kaldt det. Jeg mangler ligesom et filter, der gør, at jeg kan lukke ting ude der ikke vedkommer mig. En svaghed og en styrke. Kommer lidt an på hvad jeg selv ønsker i nuet. Jeg ville feks. Forfærdelig gerne have været sygeplejerske. Men da jeg ikke kan lukke af, havde jeg store følelsesmæssige problemer. I min praktik på et sygehus, måtte jeg stoppe, da jeg simpelthen ikke kunne slippe mine patienter. Jeg drømte om dem om natten, fik dårlig samvittighed når jeg havde fri. Bildte mig ind/ eller fik den fornemmelse, at mine patienter havde det bedst når jeg var der. Kunne slet ikke håndtere situationen. Blev simpelthen så ked af det. Så jeg stoppede fra det ene minut til det andet. Slut og lettelse. Tog orlov et år, men først da jeg besluttede mig for at aflevere min uniform og begynde på en anden uddannelse som Grafisk Formgiver under håndarbejds lærer uddannelsen fandt jeg ro.

Arbejdede som underviser på en daghøjskole igennem 3½ år. Lærte utroligt meget om mig selv i den tid da jeg blev udfordret på den gode måde på mange områder inden i mig. Havde nogle skønne kursister der lærte mig rigtig meget om mennesker. Fandt bla. ud af i denne periode, at jeg er god til via min intuitive følelse at spore mig ind på andre og derigennem hjælpe dem til at få afklaring og indsigt og derved komme videre.

I mellemtiden var vores egne børn blevet så store, og vi manglede nogle små børn at nusse om. Så efter en rundspørge i familien fik vi modet til at blive plejefamilie. Dette har været mit arbejde siden marts 2002 hvor vi fik en dejlig lille pige på 13 måneder i døgnpleje. Juni året efter kom yderligere to piger på henholdsvis syv og otte år. Dette arbejde var min rette hylde. Jeg er rigtig god til at mærke mine børn, at spore mig ind på dem og finde ud af hvad der er galt inde i dem. Især de mindste der ikke har noget sprog. Jeg mistede min mor i 2006 efter lang tid sygdom. Det var en stor lettelse for mig og for hende at hun døde. Nærmest en befrielse. Jeg har kun haft min mor i min opvækst. Min far besøgte mig af og til og jeg kom på ferie i nogle år som stor pige, men ellers i min dagligdag var der kun mor, (og min lillebror der er ni år yngre).

Min mor var meget regid i sin opdragelses form, havde svært ved at vise følelser. Streng men retfærdig. Dog savnede jeg fysisk omsorg igennem hele min barndom fra min mor. Jeg tror, at det er derfor, at jeg har fået så mange børn, da jeg derigennem får afløb for den fysiske omsorg. Jeg fik en nedtur af dimensioner, da min mor døde. Det kom fuldstændig bag på mig, da jeg jo havde det rigtig godt med at hun døde, både pga mig selv, men især for hendes skyld da hun havde haft det så forfærdeligt. I min søgen efter en der kunne hjælpe mig at få sat alt det på plads inde i mig omkring min mors død,- ”faldt” jeg tilfældigt over en brochure fra Sanne. Instinktivt følte jeg, at her var kvinden der skulle og kunne hjælpe mig. Efterfølgende gik jeg ind på hendes hjemmeside og så at hun kunne hjælpe omkring barndoms traumer.

Det var super godt at blive behandlet af Sanne. Jeg har overhovedet ikke haft nogen tilbagevendende traumer omkring mig selv, min mor og min barndom. Sanne fik det hele med og i tilgift med alt dette fik jeg også hjælp til min overgangsalder, både fysisk og psykisk. Jeg har altid følt mig anderledes. Har dog ikke som barn eller ung kunne finde ud af hvordan jeg var anderledes. Kunne kun konstatere, at jeg altid tænker anderledes end flertallet gør og derfor også siger og tænker noget andet om nuet end andre mennesker. Mange mennesker har igennem tiderne sagt tak for hjælpen, hvor jeg ikke selv lige har haft styr på hvad de mente, eller hvad det var jeg gjorde.

Jeg havde bla. en kursist som sagde tak til mig, men hun vidste ikke selv præcis hvad det var hun takkede for, men følte, at jeg havde gjort noget for hende. Jeg vil helt sikkert bede Sanne om hjælp igen, hvis mit liv går i skudder mudder af den ene eller den anden grund. Hun har været en stor hjælp og guide for mig på det indre plan. I respekt for Sanne og hendes evner og hendes måde at forvalte dem på over for mig. Iben Auerbach

Jeg sætter dig FRI her i NUET…
-så det bliver lettere OG sjovere at være DIG ♥