Pandekager er virkelig ikke så svære at lave, når man først læser sig frem til, hvordan de skal laves.

Jo, den første pandekage bliver sjældent så god, men når man lige er varmet op og blevet vant til det og kommet ind i rytmen, så kan man næsten lave dem i søvne; og det kræver ikke så mange ingredienser at lave pandekager, så det er lige til – og så koster det ikke så mange penge.

Som mange andre køkkentraditioner rundt omkring i verden så har man en forståelse for at udnytte de remedier, man har til rådighed, hvilket man specielt gjorde i gamle dage i Danmark, hvor intet blev smidt ud, men genanvendt i andre funktioner. Selv sjatter blev ikke smidt ud.

Derfor ser man blandt andet, at alt ved grise kan laves til retter, da intet spiseligt skulle gå til spilde. I fattige lande benytter de sig stadig af denne metode, hvor du udnytter alle vedhåndenværende ressourcer, ingredienser og videre til at brødføde sig selv og de nærmeste.

Dette har også medført i Danmark, at vi har mulighed for at lave mange arter af pandekager og kalde dem noget forskellige alt efter, hvordan vi laver dem, og hvad vi putter i dem.

Man kan lave de klassiske pandekager, som vi har linket til tidligere her; så er der brunchpandekager, der er lidt mindre i formen, og bliver de endnu mindre, så kalder man dem klatkager.

Bliver de virkelig tykke, så taler man om amerikanske pandekager, som man ofte tilsætter sirup, mens man med de klassiske pandekager kan putte alt fra syltetøj til frugt og is i.

Men der findes også dessertpandekager og madpandekager, hvoraf de første er mere søde i smagen, mens madpandekager er dem, man bruger til aftensmad og putter meget fyld i.

Sådan har udviklingen medført, at man kan lave mange variationer af det samme, fordi intet skal gå til spilde.