Du tonser deropad på en vej, som du selv internt betegner som et bjerg, selvom det måske mere er en bakke. Nu har du i det mindste en anelse om, hvordan cykelrytterne har det i de store løb, hvor de skal forcere bjerg efter bjerg.

Faktisk er det først, når du holder stille et kort øjeblik, at du kan mærke, at din puls er helt amok; du kan faktisk dårligt trække vejret, og du kæmper for at trække vejret, og det er ikke bare fordi, det er en varm dag.

Du har indset, at du har presset dig for hårdt, men så har du trods alt lært det, og du opbygger langsomt en god kondition.

Men det ærgrer dig, at du ikke kunne måle din puls, for du har ingen pulsmåler med dig.

Lær mere om dig selv med en pulsmåler

Når man cykler, må man ikke presse sig selv for hårdt, men man skal jo også gerne rykke sig, specielt hvis man gerne vil cykle mere, længere og i vildere terræn, end man er vant til.

Men nogle gange ender man med lige at presse sig selv for hårdt, så man ender med at fungere på autopilot, hvor kroppen overtager for sindet.

Først når man står stille igen, kan man mærke, at det var for meget, hvor sådan en pulsmåler måske kunne have advaret en tids nok.

Men en pulsmåler kan også bruges til at blive klogere på en selv om, hvor meget man har rykket sig i forhold til tidligere, hvor man måske ikke havde så meget drive i sig, eller man gerne ville have et mål for at ramme en bestemt puls på en given strækning.

Du kan med sådan en pulsmåler sætte en masse målbare mål for dig selv, så det bliver lettere at registrere end hidtil.